Hypnoterapi
Den normale bevidste tilstand opleves og bearbejdes mange forskellige stimuli og sansninger samtidigt. I den hypnotiske trancetilstand fokuseres opmærksomheden på kun én ting. Omgivelserne i øvrigt bliver mindre væsentlige og træder i baggrunden. Dette er et fænomen, som også forekommer under ganske almindelige dagligdags omstændigheder, som f.eks. når man falder i staver, dagdrømmer, bliver opslugt af en god bog, en film eller et stykke musik, jogger, kører bil eller bliver særligt koncentreret om en arbejdsopgave.
Næsten alle mennesker kan hypnotiseres – nogle få er meget påvirkelige, og nogle få næsten upåvirkelige. Dette at kunne gå i en hypnotisk trancetilstand er en medfødt evne, der er forholdsvis stabil gennem hele livet.
I behandlingsmæssig sammenhæng kan hypnoterapi benyttes til at afhjælpe en række psykiske problemer såsom: depression, traumer, sorg, tristhed, generthed, fobier, vrede, impotens, m.v.
Mange gange skal årsagen til problemet / tilstanden afdækkes først. Det kan vare b.la. svigt, overgreb, ulykker, dødsfald m.v.
Hypnoterapi kan med fordel anvendes i mange situationer i forbindelse med lægebehandling, tandlægebehandling og sammen med f-eks. samtaleeterapi.